Ny bordplade og nye fronter på et budget: materialer, priser og hvornår montøren skal tage det

Når et køkken føles slidt, er det næsten altid overfladen, der er slidt: bordpladen med ringe og skår, fronterne med afskallet folie, grebene der har mistet glansen. Skrogene bagved er som regel i orden. Alligevel skiftes hele køkkener for 100.000 til 200.000 kroner, hvor en ny bordplade og nye fronter kunne have gjort det for 20.000 til 50.000. Denne artikel gennemgår, hvad de to poster koster i Danmark, hvilke materialer der giver mest for pengene, og hvor grænsen går mellem det, du selv kan, og det, en montør bør tage.

Regnestykket, før du begynder

Et køkken på ti til tolv løbende meter skabe har typisk tre til fire meter bordplade og 15 til 25 fronter inklusive skuffefronter. Sæt priserne op i tre kolonner: bordplade, fronter og montage. En ny laminatbordplade i standardmål koster fra omkring 600 kroner pr. meter, en massiv egetræsplade fra 1.500 til 3.000 kroner pr. meter, og komposit eller kvarts fra 4.000 kroner pr. meter og op, inklusive tilskæring. Fronter i malet MDF eller folieret spånplade koster typisk 300 til 800 kroner pr. stykke i standardmål, massivtræ og linoleum det dobbelte.

Regnestykket ser derfor ofte sådan ud: 8.000 kroner til laminatbordplade, 12.000 til fronter, 2.000 til greb og hængsler, og enten en weekend af egen tid eller 8.000 til 15.000 til montage. Under 40.000 kroner for et køkken, der ser nyt ud, mod 150.000 for et, der er det.

Bordplade: laminat, træ eller komposit

Laminat er det billigste og for de fleste også det fornuftigste valg. Moderne laminat fås med mat overflade og i mønstre, der ligner sten eller træ på afstand, og det tåler hverdag bedre end sit rygte. Svagheden er kanterne og udskæringen til vasken, hvor vand kan trænge ind i spånpladen. Køb en plade med ABS-kant eller postforming, og sørg for, at vaskeudskæringen forsegles.

Massivt træ giver det udtryk, mange ønsker, og kan slibes og olieres igen og igen. Det kræver til gengæld olie flere gange om året og tåler ikke stående vand. Vælg en plade i lameller af eg eller ask frem for bøg, hvis køkkenet har meget fugt.

Komposit, kvarts og keramik er de dyre valg, og det er også dem, der ikke bør laves som gør-det-selv. Pladerne er tunge, skæres på fabrik efter en præcis opmåling, og en fejl på ti millimeter kan ikke rettes med en rundsav.

Hvor grænsen for gør-det-selv går

Fronter kan de fleste selv montere. Hængslerne clipses på, lågerne justeres med tre skruer, og en eftermiddag rækker til et helt køkken. Skuffefronter er lidt mere krævende, fordi de skal flugte indbyrdes, men det er stadig håndværk med skruetrækker og vaterpas.

Bordpladen er en anden sag. En laminatplade i ét stykke uden hjørnesamling kan en øvet gør-det-selv-person skære og montere, hvis der er en ordentlig sav med fint klingeblad og en skabelon til vaskeudskæringen. Så snart der er en hjørnesamling, der skal fræses og spændes med bordpladebeslag, eller en plade i træ, komposit eller sten, betaler montøren sig. En skæv samling i et hjørne eller en vaskeudskæring, der er fem millimeter for stor, koster en ny plade, og prisen på den er hurtigt højere end montagen. Det er også montøren, der frakobler og tilkobler vask og kogeplade korrekt, og som ved, hvordan pladen skal understøttes over opvaskemaskinen.

Det er en type opgave, mange lokale køkkenfirmaer i dag har som en fast ydelse ved siden af salg af hele køkkener. Et eksempel fra Østjylland: i parcelhuskvartererne omkring Randers står der tusindvis af køkkener fra 1990erne med sunde skroge og slidte overflader, og en køkkenmontør fra Randers-egnen vil typisk måle op, bestille fronter og bordplade, og montere det hele på en til to dage, mens køkkenet kan bruges næsten hele tiden. Sammenlignet med de fire til seks uger, et nyt køkken med el og vvs tager, er det ofte det, der afgør valget, mere end prisen.

Fronter: mål, hængsler og hulmønster

Nye fronter kræver, at de nye passer til de gamle skroge i mål og hængselplacering. De fleste danske køkkener fra de sidste 30 år bygger på modulmål, og hængselhullerne sidder efter en standard med 35 millimeter kop, men afstanden fra kanten varierer. Mål tre ting, før du bestiller: fronternes bredde og højde, afstanden fra frontens kant til hængselhullets centrum, og afstanden mellem hængslerne. Med de tal kan de fleste frontleverandører producere fronter, der passer direkte på de eksisterende hængsler.

Vælg en overflade efter det køkken, du har. Malet MDF kan males om senere og skjuler ujævnheder, folie er billigst men tåler damp dårligt, og linoleum eller finer giver et varmere udtryk til en mellempris. Skift grebene samtidig. Det er den billigste post og den, der ændrer mest på det samlede indtryk.

Rækkefølgen, hvis du gør det selv

1. Mål alle fronter og hængselafstande, og tag billeder af hvert skrog med et målebånd i billedet.
2. Bestil fronter og greb først. Leveringstiden er ofte tre til seks uger.
3. Mål bordpladen med den gamle plade siddende, og noter placeringen af vask, kogeplade og eventuelle samlinger.
4. Bestil bordpladen, gerne tilskåret, hvis leverandøren tilbyder det.
5. Frakobl vask og kogeplade, eller lad en montør gøre det, hvis kogepladen er fast tilsluttet.
6. Afmonter gammel bordplade, monter ny, forsegl vaskeudskæringen og fugerne.
7. Monter fronter og greb, juster hængsler.
8. Tilkobl vask og kogeplade, og tjek for utætheder det første døgn.

Når det alligevel ikke kan betale sig

Er skrogene svulmet i bunden, er bagbeklædningen løs, eller er hylderne bøjede, giver nye fronter et pænt køkken, der stadig fungerer dårligt. Det samme gælder, hvis køkkenets grundplan er forkert: for lidt bordplade, forkert placering af vasken, ingen plads til en opvaskemaskine. De fejl løses ikke med en ny overflade. Men for det store flertal af danske køkkener mellem ti og 25 år er skrogene bedre end deres udseende, og en ny bordplade og nye fronter er den mest fornuftige køkkenrenovering, man kan lave for pengene.