Det lille køkken der fungerer: opbevaring, lys og hvidevarer til 6 til 8 kvadratmeter

Det typiske køkken i en dansk etageejendom fra 1930’erne til 1960’erne er et aflangt rum på seks til otte kvadratmeter med et vindue i den ene ende, en dør i den anden og et par faste installationer, der ikke flytter sig gratis. Det er ikke et køkken, man kan indrette efter billeder fra store villaer. Men det er et køkken, der kan fungere rigtig godt, hvis man tager et par beslutninger med omtanke: hvilken grundplan, hvor højt skabene skal gå, hvor store hvidevarerne skal være, og hvor lyset kommer fra. Her er de valg, der gør forskellen.

Vælg grundplan efter rummets form

I et rum på 2 gange 3,5 meter er der i praksis tre muligheder. Den første er en enkelt række langs den ene langvæg. Den giver mest gulvplads og virker roligst, men bordpladen bliver kort, når vask, kogeplade og køleskab skal deles om de samme 3,5 meter. Den anden er to parallelle rækker, ofte kaldet et gangkøkken. Den giver næsten dobbelt bordplads, men kræver mindst 120 centimeter mellem rækkerne, gerne 130, hvis to mennesker skal kunne passere hinanden og åbne opvaskemaskinen samtidig. Den tredje er en L-form, hvor den korte række går langs endevæggen under vinduet. Den udnytter hjørnet, men hjørneskabe er dyre og upraktiske, og vinduet begrænser, hvad der kan stå under det.

Tommelfingerreglen: er rummet under 2,2 meter bredt, så bliv ved den enkelte række, og find bordpladsen i højden i stedet. Er det 2,4 meter eller mere, er to rækker næsten altid det bedste valg.

Bordpladen er den vigtigste kvadratmeter

I et lille køkken er den frie bordplade det, der bliver mangel på først. Planlæg mindst 60 centimeter sammenhængende bordplade mellem vask og kogeplade, for det er der, maden laves, og mindst 30 centimeter på den anden side af kogepladen til at sætte en varm gryde. Undgå at placere køleskabet midt i rækken, for det bryder bordpladen. Sæt det for enden ved døren, hvor det også er nemmest at nå med indkøbene.

Vinduesvæggen er ofte spildt. En smal bordplade på 30 til 40 centimeter under vinduet, uden skabe under, giver plads til kaffemaskine og brødkurv og lader lyset komme ind under. Det kræver kun en konsol og en plade.

Opbevaring: gå op, ikke ud

Ældre danske lejligheder har loftshøjder på 2,6 til 3,2 meter, og det er et lille køkkens største ressource. Overskabe i to højder, eller ét højt skab på 90 eller 100 centimeter, plus en åben hylde eller en række skabe helt op til loftet, giver plads til alt det, der bruges sjældent: gæsteservice, juleting, den store gryde. Ting, der bruges dagligt, skal sidde mellem knæ og øjenhøjde, altså i skuffer i underskabene og i den nederste del af overskabene.

Vælg skuffer frem for låger i alle underskabe, hvor det kan lade sig gøre. En dyb skuffe på 60 centimeter rummer det samme som et skab med hylde, men du kan se og nå alt uden at knæle. Det koster mere pr. skab, men i et køkken med fem underskabe er forskellen overskuelig. Brug de smalle rester: et 15 eller 20 centimeter skab ved siden af komfuret til bageplader og skærebrætter, en udtræksskuffe i soklen til det flade.

Hvidevarer i de rigtige størrelser

Standardstørrelsen på 60 centimeter er ikke en naturlov. I et lille køkken frigiver et par nedskalerede valg en hel bordplade:

• Opvaskemaskine på 45 centimeter. Rummer 9 til 10 kuverter, hvilket rækker til to til tre personer, og sparer 15 centimeter bordplade.
• Kogeplade med to eller tre zoner på 30 eller 45 centimeter i induktion. De fleste laver sjældent mad på fire blus samtidig i en lejlighed.
• Kombiovn med mikrobølge i 45 centimeters højde i stedet for en fuld ovn plus en mikroovn på bordpladen.
• Køle- og fryseskab i 55 centimeters bredde og fuld højde, i stedet for et bredere skab. Højden koster ikke bordplade.
• Emhætte, som i mange etageejendomme skal være med recirkulation, fordi der ikke må laves nyt aftræk gennem facaden eller til et fælles skorstensløb uden ejerforeningens og ofte kommunens accept. Vælg en med udskifteligt kulfilter og lavt støjniveau, for i et lille rum sidder du tæt på den.

Spørg ejerforeningen, før du bestiller noget, der kræver ny el-gruppe eller nyt aftræk. Mange ældre ejendomme har begrænset strøm pr. lejlighed.

Lys: tre lag, ikke ét

Den enkelte loftlampe midt i rummet er det, der får små køkkener til at føles mørke og mindre, end de er, fordi du står med ryggen til lyset og arbejder i din egen skygge. Løsningen er tre lag. Det første er arbejdslys under overskabene i form af en LED-skinne langs hele rækken, gerne i 3000 til 4000 kelvin, så farverne på maden ser rigtige ud. Det andet er loftlys, men flere små punkter i stedet for ét stort, eller en skinne, der kan rettes. Det tredje er stemningslys: en lampe i vindueskarmen eller en skinne over de øverste skabe, der lyser op mod loftet og får rummet til at virke højere.

Lyse fronter og en lys bordplade reflekterer lyset og gør rummet større, men det behøver ikke være hvidt. Lyse grå, sand og bleg grøn virker på samme måde og skjuler fingermærker bedre.

Det, der ikke skal med

Et lille køkken bliver ikke bedre af at få mere. Undlad åbne hylder med ting, der ikke bruges dagligt, for de samler fedt og støv. Undlad et køkkenbord, hvis rummet er under 2,4 meter bredt; en smal klap eller en bordplade, der kan trækkes ud, er bedre. Og undlad hjørneskabe med karrusel, hvis der er nogen anden løsning. Det, der bliver tilbage, er et rum, hvor alt er inden for rækkevidde, hvor der er lys på det, du laver, og hvor bordpladen er fri, når du kommer hjem. Det er, hvad et køkken skal kunne, uanset størrelse.