Brugt køkken: sådan køber du rigtigt, måler op, piller ned og ved hvad du skal lade stå

Hver uge bliver der pillet velfungerende køkkener ned i danske huse og lejligheder, fordi nogen har købt bolig og vil have et andet. Mange af de køkkener er under ti år gamle, har hvidevarer der virker, og ender enten på genbrugspladsen eller til salg for et beløb, der knap dækker nedtagningen. For den, der har tid og en trailer, er det den billigste vej til et ordentligt køkken. Men det er også en handel med flere faldgruber end at købe nyt, fordi køkkenet er lavet til et andet rum. Her er, hvordan du gør det rigtigt.

Hvor brugte køkkener sælges i Danmark

Den største mængde ligger på de almindelige handelsplatforme for brugte ting, hvor private sælger hele køkkener med billeder og mål. Søg på “køkken”, “helt køkken” og “køkkenelementer” og sortér efter nyeste, for de gode går på få dage. Dertil kommer genbrugsbyggemarkeder og byggegenbrugsbutikker i de større byer, som tager hele køkkener ind, stiller dem op og sælger dem med et vist eftersyn og til en højere pris. Endelig sælger nogle køkkenforretninger deres udstillingskøkkener ud, når udstillingen skiftes. De er som regel aldrig brugt, men mangler ofte dele, fordi udstillingen kun viser en del af et køkken.

Prisen for et brugt privatkøkken med hvidevarer ligger typisk mellem 3.000 og 30.000 kroner alt efter alder, kvalitet og hvor travlt sælgeren har. Ofte er den reelle pris “kom og hent det inden fredag”.

Mål dit eget rum, før du kigger på køkkener

Fejlen, de fleste laver, er at forelske sig i et køkken og først bagefter finde ud af, at det ikke passer. Gør det omvendt. Tegn dit køkken op med mål på alle vægge, og notér:

• Væggenes længde mellem hjørner og døråbninger, målt ved gulv og ved 90 centimeters højde, for vægge er sjældent lige.
• Vinduer: højde fra gulv til underkant af vindueskarm. Et underskab med bordplade er cirka 90 centimeter højt, og vinduet skal være over det.
• Loftshøjde, hvis du vil have overskabe til loftet. Ældre danske lejligheder har ofte 2,6 til 3,2 meter, nyere huse omkring 2,4.
• Faste installationer: hvor vand, afløb, el til komfur og eventuelt gas og udsugning sidder. De kan flyttes, men det koster autoriseret arbejde.
• Radiatorer, stikkontakter og el-tavle, som skal have plads eller flyttes.

Med tegningen i hånden kan du ud fra sælgerens billeder og mål regne ud, om skabene kan sættes sammen i dit rum. Fordi de fleste køkkener består af moduler på 30, 40, 60 og 80 centimeter, kan de ofte omkombineres, men hjørneskabe, skabe med vask og høje skabe til køleskab og ovn låser meget af planen.

Hvad du skal se efter hos sælgeren

Tag en tommestok, en lygte og en telefon med. Åbn alle skabe. Kig især på skabet under vasken og skabet ved opvaskemaskinen, som er de to steder, spånpladen typisk er svulmet op af vand. Tjek at skuffer kører glat, og at hængslerne ikke er knækkede. Spørg om alderen på hvidevarerne, og bed om at få dem tændt: et køleskab, der står slukket, kan have en kompressor, der ikke starter igen. Se på bordpladen ved samlinger og omkring vasken. Notér hvilket system køkkenet er, så du ved, om der kan købes ekstra skabe eller fronter senere.

Aftal skriftligt, hvad der er med i prisen: hvidevarer, bordplade, vask, armatur, emhætte, greb, sokler og lysskinner. Og aftal hvem der piller ned. Det er ofte køber, og det er en fair handel, men så skal du have tiden.

Nedtagningen: rækkefølge og mærkning

Sæt en dag af og vær to. Tag billeder af hele køkkenet fra alle sider først, og nummerér skabene med malertape, så du kan sætte dem op i samme rækkefølge, hvis planen tillader det. Luk for vand og strøm, og få hvidevarer og armatur koblet af. El til komfur og fast tilsluttede apparater skal frakobles af en autoriseret elektriker, og det samme gælder afløb og vandtilslutning, hvis der ikke er en almindelig kuglehane at lukke på.

Så kommer bordpladen af. Den er skruet op i skabene fra undersiden og limet i samlingerne. Skær fugerne mod væggen igennem med en hobbykniv, og løft forsigtigt, for laminatbordplader knækker ved udskæringen til vasken. Derefter overskabe, som hænger på beslag eller skinner, og til sidst underskabe, der er skruet sammen indbyrdes og til væggen. Tag lågerne af, før skabene bæres, og læg alle skruer, hængsler og beslag i mærkede poser.

Det, der ikke er værd at tage med

Ikke alt i et brugt køkken skal genbruges, og det er værd at beslutte på forhånd, så du ikke fylder traileren med ting, der bliver til affald hos dig.

• Bordpladen, hvis den er af laminat og har udskæring til vask og kogeplade. Chancen for, at udskæringerne passer til din plan, er lille, og en ny laminatbordplade koster fra et par tusinde kroner. Massive træbordplader kan afkortes og slibes og er ofte det værdifuldeste i handlen.
• Emhætten, hvis den er over ti år. Nye emhætter er markant mere effektive og støjsvage.
• Vandskadede skroge, også selv om de kun er lidt svulmede. De bliver ikke bedre.
• Ældre indbygningsapparater, især køleskabe og opvaskemaskiner over ti år. Strømforbruget er højt, og en fejl kort efter opsætning er dyr at rette, når apparatet sidder inde bag fronter.
• Silikonefuger, sokler med vandskade og løse lysskinner. De koster næsten ingenting nye.

Regn det hele med

Et brugt køkken til 8.000 kroner er ikke et køkken til 8.000 kroner. Læg trailerleje, en ny bordplade, nye fuger, eventuelt nye fronter, autoriseret el og vvs til tilslutning og en dag eller to til opsætning oveni. Så lander det typisk mellem 25.000 og 50.000 kroner for et køkken, der ellers ville have kostet 100.000 og opefter. Det er stadig en god handel, men det er kun en god handel, hvis du regner alle posterne med, før du siger ja.